Search

Tommelise, Holstebro


En ny boform i Holstebro.

4 typer gårdrumshuse med en ide om et mikrokosmos inden for 4 vægge, som danner tydelig adskillelse mellem dit og mit.

Bebyggelsen placerer sig lige oven for den lange skråning mod vandkraftsøen, hvor det landskabelige motiv, udsigten til søen og de gode lysforhold danner grundlaget for den smukke og stemningsfulde naturoplevelse.

I alle typer er gårdhaven placeret mod solen – mod sydvest.

I de sydvendte typer, er dette imod landskabet, mens det i de nordlige typer er imod det centrale fællesskab og vejen.

Bebyggelsen præges af store markante glaspartier som sikre alle boliger panoramaudsigt over landskab og de grønne rum, mellem bebyggelserne som har været selve udgangspunktet for bebyggelsesplanens firedeling.

Husets grundplan opdeles i to zoner: en privat zone med værelser og bad og en offentlig zone, med opholdsrum og køkken.

Med de relative små private arealer ved husene har alle de kommende beboere behov for mere lys og luft – dette kan i rigt mål findes i de fælles opholdsarealer.

Ved en bevidst bearbejdning af beplantningen kan der med vekselvirkninger mellem busk områder, lunde med træer, bånd med klippet græs ovs. skabes rumlighed som indbyder til ophold.

I forhold til områdets børn kunne der være plads til en lille byggelegeplads. En bambuslabyrint, en dam med fisk måske en kælkebakke.

Vi forestiller os ikke at der skal anlægges egentlige fodboldbaner, men grusbelagte arealer mellem husene og måske bånd af tætklippet græs som skal give mulighed for mere eller mindre organiserede sportsaktiviteter.

Her skal være både plads til en fodboldkamp, til rundbold og til skattejagt når der er børnefødselsdag og her kan anlægges en forhindringsbane så kvarterets børn kan få græs på knæene. På de grusbelagte arealer kan der spilles petanque eller måske basketball.

Det er en ambition med projektet at områdets attraktive udearealer for alvor skal være til brug og ikke blot til pynt.

#bolig

0 views