Search

Holstebro Kunstmuseum


I 1976 vandt Hanne Kjærholm førstepræmien i den arkitektkonkurrence, Holstebro Kommune havde udskrevet med henblik på at opføre et samlet museumskompleks, der skulle huse Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum. Museumskomplekset skulle ligge i parken til Andreas Clemmensens rigmandsvilla fra 1904, hvor Holstebro Kunstmuseum var blevet indrettet i 1967.

Den 11. maj 1981 blev udvidelsen af Holstebro Kunstmuseums indviet. Hanne Kjærholms fløj er på i alt 1.250 m2 - heraf underetage ca. 350 m2 (hvor 100 m2 er til dagslysfri udstilling og resten magasin, værksted og teknik). I 1991 fulgte indvielsen af Holstebro Museum, der hvad angår arkitekturen hovedtræk kun i enkelte detaljer adskiller sig fra kunstmuseumsdelen.

Museumskomplekset er bygget over to grundelementer. Det ene er 5x5 meter moduler og det andet 3 meter brede rum af vekslende længde med gennemgående buekonstruktion og ovenlys. Indbyrdes kombineret giver de to grundelementer stor fleksibilitet og mulighed for at opbygge mange forskellige rumtyper og størrelser. Der er således både små, intime rum og store, monumentale sale.

Hanne Kjærholm bruger elementer fra Clemmensens villa som inspiration i sit byggeri. Modulets proportioner gentager de størrelser, der er i villaen, og ovenlysets buekonstruktion er inspireret af buen allerøverst i villaens havefacade. Også de bærende søjler ses i villaens havefacade.

ATRA arkitekter har været Hanne Kjærholms samarbejdspartner i forbindelse med detaljprojekteringen af museumsanlægget.

Adresse: Museumsvej, Holstebro

Bygherre: Holstebro Kunstmuseum/Holstebro Museum

Areal: 2.500 m2

#bygherrerådgivning

60 views