Search

Byomdannelse i Klarup, Aalborg


I Klarup ved Aalborg er lokalplansarbejdet for et helt nyt boligområde nu igangsat. ATRA arkitekter har i tæt dialog med Aalborg Kommune udarbejdet en samlet plan, for udviklingen af et stort attraktivt boligområde med blandede ny boformer i Klarup.

UNIK BELIGGENHED MED UDKIG OVER LANDSKABET

Projektet tager sit udgangspunkt i den unikke beliggenhed samt den særlige kvalitet området har på nuværende tidspunkt. Området vil fremtidigt indgå i planerne om en dynamisk fremtid med udvidelsen af det eksisterende byområde i Klarup samt sammenhængen til Aalborgs bykerne.

Yderligere etableres det nye supersygehus praktisk talt i områdets baghave, og det tiltænkes at området fremtidigt blandt andet kan tilbyde boliger til folk beskæftiget netop her.

BLANDEDE NYE BOFORMER

Nye familiestrukturer samt ændrede levemønstre over et helt liv skaber nye behov for anderledes og innovative svar på boligløsninger til andet end den traditionelle kernefamilie. Projektet ved Skagen Beton vil i en række varierede bebyggelser undersøge og bearbejde netop dette behov for mere varierende boligformer i fremtiden. Den varierede karakter vil ligeledes skabe en dynamisk beboersammensætning i området og lægge fokus på stedets kvalitet, som den samlende faktor for hele bebyggelsen.

Et særligt fokus i udarbejdelsen af nye blandede boformer vil være at skabe et nyt og alternativ til det fritstående parcelhus, med udgangspunkt i ideen om et fremtidig parcelhus på højkant. Dette tager sig ud i en række dobbelthuse med to samt tre etager hvor private udearealer, adgang med bil direkte til boligen og privathed vil være særligt i fokus under det fremadrettede arbejde med bebyggelsen.

Har du interesse i at bygge i Klarup er du velkommen til at kontakte ATRA arkitekter – Sigurd Jakobsen

#planlægning

239 views