Search

Idrætshal, København Nord


ATRA arkitekter har i samarbejde med totalentreprenør, Gråkjær Industribyg A/S, vundet totalentreprisekonkurrencen på byggeri af en ny hal ved København Nord i Kgs. Lyngby. Projektet omfatter etablering af en ny hal, som skal bruges af eleverne på Købehavn Nord (Handelsgymnasiet og Lyngby Gymnasium), til idræts-undervisning, translokation, innovationscamps, eksamen m.v. Hallen på 1.500 m² indeholder udover en fuld størrelses håndboldhal med tribune, en foyer, tre omklædningsrum med bad og toiletter, samt teknik og depot. Hallen er indrettet fleksibelt, og kan derfor deles op i tre mindre multisale med rumskillere. Hallen placeres centralt i et eksisterende bygningskompleks, som rummer Handelsgymnasiet, Lyngby Gymnasium, Kollegiet og Trongårdsskolen. Området er et tidstypisk eksempel på dansk undervisningsbyggeri efter campusmodellen, der i lighed med eksempelvis Århus Universitet - tager udgangspunkt i en tankegang om at skabe en helhed, hvor selvstændige bygninger placeret i en landskabelig kontekst, og derved skaber en samlet arkitektur. I udformningen af hallen har vi derfor arbejder med at bygningen skal være en tilføjelse til den eksisterende helhed, og vel at mærke en tilføjelse der respekterer den formgivning og de arkitektoniske virkemidler, som slår tonen an for den harmoni der udgøres af det samlede campus. Vi har ladet den formgivningsmæssige karakteristika i det eksisterende byggeri være styrende for arkitekturen i det nye byggeri. På den måde bygges der i harmoni med de gamle bygninger og de kvaliteter der gør det samlede campus til et stykke vellykket arkitektur bevares.

Adresse: Trongårdsvej 44, 2800 Kgs. Lyngby Bygherre: København Nord Areal: 1.500 m² Byggesum: 12,5 mio.

#kultur

91 views