Search

ATRA arkitekter vinder Nørre Boulevard Skolen


ATRA arkitekter er, sammen med ingeniørfirmaet Grue og Kirkgaard og Eng Arkitekter, i konkurrence med 5 andre teams, blevet udpeget som rådgiver på Holstebro Kommunes ambitiøse projekt for etablering af den nye Nørre Boulevard Skole, der skal betjene den nordlige del af Holstebro by.

Skolen skal, som en af byens 3 profilskoler, bygges op omkring temaet krop og bevægelse og vil - når den står færdig - danne rammerne om dagligdagen for 1200 elever og 118 ansatte.

ATRA arkitekter har over en årrække markeret sig som en væsentlig spiller på markedet for undervisningsbyggeri, og vi har en klar ambition om at implementere vores stærke ideer i dette projekt, i et tæt samarbejde med Holstebro Kommune og ikke mindst med det personale og de elever, som skal have deres daglige gang på skolen.

ATRA arkitekter ser frem til at sætte sit hidtil største aftryk på folkeskoleområdet i hjembyen Holstebro.

Nørre Boulevard Skolen har et samlet budget på 80 mio. og forventes at stå færdig i december 2018.

#nyheder

109 views