Search

ATRA arkitekter søger nye medarbejdere til projektering


Grundet stor tilgang af spændende projekter, søger vi én eller to ambitiøse og engagerede bygningskonstruktører, hvis primære opgave vil være projektering.

Om jobbet

Du vil deltage i alle projektets processer fra start til slut og være med til bl.a. at skitsere, udarbejde udbudsmateriale, tegninger og detaljeringer, samt evt. føre tilsyn i samarbejde med byggeledelsen, håndværkere og bygherrer.

ATRA dækker alle arkitektfagets discipliner, og har ambitionen om på sigt også at kunne tilbyde en bred vifte af ingeniørydelser. Du vil blive ansat i arkitektafdelingen, hvor du på projekterne også vil komme til at beskæftige dig med projektering af konstruktioner i samråd med vores konstruktionsingeniør.

Du får således mulighed for at bidrage til både designproces og detailprojektering, hvor du kan demonstrere dine evner og dygtiggøre dig, inden for netop de områder hvor du har dine interesser og er stærkest.

Hos os bliver du en del af et uformelt, professionelt, dynamisk og åbent miljø. Vi består af et team på 20 engagerede medarbejdere fordelt på to kontorer i Holstebro og Aalborg.

Kulturen er kendetegnet ved stor frihedsgrad og udviklingsmuligheder hos medarbejderne, hvilket gør at medarbejderancienniteten hos os er høj.

Når Du starter hos ATRA arkitekter vil Du opleve:

  • En dynamisk og udviklingsorienteret ledelse og et team af dygtige kolleger med mange forskellige kompetencer, som bliver bragt i spil på tværs af projekter.

  • Spændende og inspirerende kunder nye som gamle.

  • En virksomhed der prioriterer at være med hvor tingene forandrer og udvikler sig.

  • En arkitektvirksomhed i vækst med nyopstartet ingeniørafdeling.

  • Mulighed for at benytte fagets mest moderne værktøjer i praksis.

  • Stor tillid til dig og dine kompetencer.

  • Gode muligheder for at prøve dig selv af og udbygge din vidensbank.

Dig, din baggrund og ekspertise:

  • Du er uddannet bygningskonstruktør, gerne med en håndværksmæssig baggrund.

  • Du har 1-2 års erfaring fra en lignende stilling.

  • Du har ambitioner om personlig og faglig udvikling på højt niveau.

  • Du forstår vigtigheden i prioritering af bygbar og funktionel arkitektur.

  • Du er fascineret af IKT-redskaber og måske endda øvet bruger.

  • Du har ambitioner om medansvar og direkte indflydelse på dine projekter og din dagligdag.

  • Som menneske er du positiv og løsningsorienteret, men forstår også at forsvare dit synspunkt gennem dialog.

Dine udviklingsmuligheder efter et par år

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi ser den enkelte medarbejders udvikling som en betingelse for virksomhedens succes. Hos os vil du på sigt kunne få muligheden for at køre dine egne projekter fra start til slut, med direkte kontakt til vores kunder og samarbejdspartnere.

....sådan søger du

Vil du høre nærmere om dette spændende job, er du velkommen til at kontakte Benny Susgaard på bskn@atra.dk, eller du kan eventuelt ringe på 96 10 54 89.

I forbindelse med en eventuel samtale skal du være forberedt på at gennemgå en personlighedstest i testsystemet Insights. Både testen og den øvrige ansættelsesprocedure er naturligvis fortrolig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse snarest muligt, så send din ansøgning til bskn@atra.dk hurtigst muligt.

#nyheder #job

1,459 views