Viborgvej, Holstebro

På Landbrugscenterets grund på Viborgvej 67 planlægges et nyt kontordomicil som målrettes funktionelt imod små og mellemstore rådgivningsvirksomheder som revisorer, advokater, forsikringsselskaber, reklame- og IT-virksomheder, arkitekter og rådgivende ingeniører, m.fl.

 

Det nye domicil organiseres omkring et centralt atrium og et centralt gårdrum, som med kantine og fællesfunktioner vil summe af liv. Omkring atriet placeres en ring af kontorer, som med en fleksible konstruktion giver gode muligheder for at tilpasse kontorarealet til virksomheder i en vækstsituation.

 

Med placeringen på hjørnet mellem Viborgvej og Ringvejen vil den nye placering kunne tilbyde interesserede virksomheder maksimal synlighed og gode tilkørselsforhold. Ved Viborgvejs byport vil den skarpt disponerede bygning stå som et markant arkitektonisk vartagn.

 

Bygningen er tegnet til placeringen tæt på den trafikale hovedåre og benytter sig af et enkelt og letforståeligt formsprog, hvor strukturen står klart, og hvor den ankommende tydeligt kan aflæse organisation og funktion når man møder huset første gang.

 

ATRA arkitekter har arbejdet sammen med BOP Consult omkring dette udviklingsprojekt, med ATRA som arkitektrådgiver.

Please reload