Enghavecentret, Holstebro

Udformningen af det nye center i hjertet af Holstebro tager sit udspring i byens landskab, i historien og i Holstebros position som én af landets bedste handelsbyer.

 

Holstebros midtby er placeret på to terrænniveauer; ét på det flade land omkring Storeåen og et fra Danmarksgade og nordpå.

 

Det nye center bygges ind mellem disse to niveauer, så der skabes en forbindelse fra Danmarksgade til centerets 1. sal, der etableres to etager med butikker.

 

Under centeret etableres velindrettet parkeringskælder med 550 pladser, hvorfra der er direkte adgang til centerets butikker, til de funktioner som ligger rundt om centeret og til gågaden.

 

Placeringen på Enghaven giver centeret en helt unik mulighed for at skabe sammenhæng i midtbyen. Centeret får således to hovedindgange; én i Nørregade ved den nuværende BR-butik, og én imod syd ved Enghavens forlængelse, samt en forbindelse fra nord med forbindelse til Danmarksgade og badelandet.

 

Ud over butikker og parkering vil det nye byggeri indeholde en større bolig og erhvervsdel som udnytter den attraktive beliggenhed.

 

Mest markant står et slankt højhusbyggeri som rejser sig over centerets hovedindgang fra syd. Tårnet står i aksen fra den røde plads imod nord, og vil kunne ses fra byens sydlige og vestlige indfaldsveje fra Herning og Skjern som et nyt markant element i byens skyline.

 

Tårnet vil indeholde to etager med erhverv samt ni boligetager, hvor attraktive lejerboliger med store altaner kan nyde udsigten over byens parker og tage og landskabet længere ude.

 

I centerets vestlige ende ved Magnus Kjærs Gade bygges et almennyttigt boligbyggeri med 50 ungdomsboliger. Her tilbydes moderne og velbeliggende lejligheder til byens mange studerende.

 

Projektet er udviklet i samarbejder med Entreprenørfirmaet A. Enggaard og Centerudviklerne Braaten + Pedersen, med ATRA arkitekter som arkitektrådgiver i samarbejde med Årstiderne arkitekter.

 

Adresse: Enghaven, Holstebro

Bygherre: A.Enggaard A/S

Areal: 30.000 m2

Byggesum: 550 mio.

 

 

Please reload