Remmerslund, Hedensted

 

ATRA arkitekter har udarbejdet en udviklingsplan for et areal beliggende ved landsbyen Remmerslund, der i dag er en naturlig del af Hedensted nord. Området er beliggende tæt ved hovedvejen mellem Vejle og Horsens, og ikke langt fra motorvejen. Hedensted centrum ligger i gå-afstand fra det nye boligområde, og skoler og institutioner er lige om hjørnet.

 

Projektet omdanner eksisterende landbrugsjord til en skovrejsningsbebyggelse med et udvalg af forskellige boligtilbud til områdets kommende beboere. Byudviklingsplanen indeholder en kombination af åben/lav boligbebyggelse, samt en række tæt/lav boligbebyggelser placeret med tæt kontakt til den eksisterende by - Remmerslund. 

 

Området er en del af et stort sammenhængende skovrejsningsprojekt, der strækker sig mellem Hedensted og Horsens. Skovrejsningen gennemføres så flest mulig i området får glæde af det rekreative areal, og er desuden med til at opdele bebyggelsen i mindre grupper.

 

ATRA arkitekter har siden 2015 fungeret som bygherrerådgiver for CKC Property, som ønsker at udvikle arealet til boligformål. I tæt samarbejde mellem bygherre og Hedensted kommune, har ATRA arkitekter bistået med rådgivning og udvikling af projektet i dets initierende fase.

 

Der er igangsat en udarbejdelse af en lokalplan for det resterende areal i byudviklingsområdet. Derudover har ATRA arkitekter tegnet og projekteret 30 almene familieboliger, der placeres i tæt forbindelse til det lokale gadekær. Boligprojektet er udviklet i samarbejde med Lejerbo, og består af en rækkehusbebyggelse i to etager.

 

Har du interesse i at bygge i Remmerslund er du velkommen til at kontakte ATRA arkitekter – Sigurd Jakobsen

 

 

 

 

Please reload