MgO-renovering af Vapnagaard

ATRA arkitekter har i samarbejde med Pålsson Arkitekter AS og Orbicon, vundet miniudbuddet vedrørende udskiftning og udbedring af de problematiske MgO-vindspærreplader på boligbebyggelsen Vapnagaard. Miniudbuddet er indgået under Rammeaftalen med Byggeskadefonden.

 

Vapnagaard -  Boliggården i Helsingør.
Bebyggelsen består af 57 boligblokke med 1743 boliger, og er Helsingørs største boligbebyggelse. Bebyggelsen rummer en blanding af familie-, og seniorboliger. Vapnagaard blev opført i 1968-73 og senest renoveret i 2012-2015.

 

Opgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med udbedringer af indgangsfacader, gavle og tagboliger, hvor der er anvendt MgO-vindspærreplader. Der er ved renoveringen af bebyggelsen i 2012-15 monteret i alt ca. 36.000 m² MgO-vindspærreplader.

 

Projektet forventes udbudt som EU-udbud i august 2018, med efterfølgende byggestart i efteråret 2018. Udskiftning forventes at tage ca. to år.

 

Please reload