ATRA tegner boliger i Cold Hawaii

 

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune gav den 27.august grønt lys til nybyggeri af fjorten almene familieboliger, da de godkendte skema A, samt grundsalget af den storparcel, som kommunen sendte i udbud til alment boligbyggeri i juni i år.

 

Projektet opføres af boligselskabet Thisted Bolig i kystbyen Klitmøller, der er mest kendt som værende surfernes paradis og hovedstaden i Cold Hawaii. De fjorten boliger er beliggende på den tidligere campingplads på Vangvej, som Thisted Kommune, med udgangspunkt i den er øget interesse for bosætning i Klitmøller, er ved at omdanne til boligområdet Å-kvarteret.

 

De almene boliger består af en kombination af tre forskellige typer af rækkehuse i et plan - fem treværelses boliger på 85 m², fire fireværelses boliger på 100 m² og fem 5-værelses boliger på 115 m². Den varierede boligsammensætning henvender sig til en bred beboergruppe, lige fra familier der vil bruge dem som springbræt til en beslutning om at flytte til Klitmøller, til beboere fra området der vil udskifte en stor ejerbolig med en mindre lejebolig.

 

Rækkehusene er designet til et moderne familieliv, og appellerer til beboere med en aktiv livsstil, der ønsker at være tæt på naturen med Vesterhavet, Cold Hawaii og Nationalpark Thy i ”baghaven”. ATRA arkitekter er totalrådgiver på den nye bebyggelse i Klitmøller.

 

Grundens placering i surferparadiset Klitmøller. Den tydelige nærhed til Vesterhavet og naturskønne omgivelser ved Klitmøller Å er en stor kvalitet i projektet.

 

 

Please reload