Sengetårnet Holstebro
Vores tilgang er pragmatisk; vi tilskynder bygherren til altid at ”plukke de lavthængende frugter først”, dernæst arbejder vi mod at få ”mest mulig bæredygtighed for pengene”.
ATRA arkitekter skal råde over redskaber og kompetencer som sætter os i stand til at arbejde professionelt med bæredygtighed i bredeste forstand, og bæredygtighed indgår som en integreret
om
år:
2024
beliggenhed:
Holstebro
bygherre:
Faerch Fonden
uddrag
Sengetårnet skal omdannes til en ny bydel med en grøn profil som sætter nye standarder for Holstebro, og som demonstrerer, at Holstebro ikke alene er et kraftcenter for omstillingen af den danske energisektor, men også en frontløber for målet mod bæredygtigt byggeri.
koncept
Cirkulært byggeri
Cirkulært byggeri
-
Ressourcekortlægning
-
Materialebank
-
Genbrug, genanvendelse & upcycling
Livscyklus
-
Livscyklus LCA/LCC
-
Fleksibilitet i indretning
-
Design for adskillese, DfD
-
Lav driftsudledning
Livscyklus
-
Social forundersøgelse
-
Varierede fællesskaber
-
Samspil med lokalsamfund
-
Rumprogrammering
-
Arkitektur
vision
Visionen for projektet er at skabe et byggeri der i sit samarbejde mellem det eksisterende stof og de nye input skaber et forenet byggeri for fremtiden, som skaber merværdi og anvender den iboende kvalitet i Sengetårnet i en sådan facon at 1+1>2. Sengetårnet og dets eksisterende arkitektur, i samarbejde med introduktionen af nye anvendelser, samt arkitektoniske tiltag der skal kunne understøtte dette, præsenterer en unik mulighed for at skabe et byggeri som hylder det eksisterende, fremhæver kontrasten til det nye mens der skabes et byggeri med sammenhæng for nye anvendelser.
Projektet vil fokusere på en synliggørelse af det eksisterende stof, uanset hvor i bygningen man befinder sig. Dertil vil tiltag, for at sikre en forandret anvendelse, udføres reversible, således at byggeriet altid kan føres tilbage til sin originale grundkonstruktion, og derfra komme igennem samme proces, efter behov. Altså vil der være et øget fokus på design for demontering, med henblik på at øge den økonomiske kvalitet, den miljømæssige kvalitet, og som et direkte afkast af ovenstående, den sociale kvalitet.
I tråd med ovenstående vil projektet arbejde med en holistisk bæredygtighedsprofil, hvor der arbejdes med udvalgte temaer, som grundlæggende for tilgangen til Sengetårnets bæredygtighedsprofil, med forbindelse til den samlede vision for sygehusgrunden.
Projektets arbejde med bæredygtighed i relation til kulturarv og transformation, tager udgangspunkt i metoden for adaptiv genbrug, indenfor i særdeleshed miljømæssig og social kvalitet.
Fællesskabet
Social værdiskabelse er afgørende i dette projekt, hvilket kræver nøje udvalgt programmering for bygningen. Sengetårnets potentiale til at rumme forskelligartede funktioner er uomtvisteligt, og der kan vælges at koncentrere sig om enten én enkelt funktion eller en kombination af flere. Holstebro er ikke nogen stor by, og vi har derfor valgt det sidste. Projektet fokuserer på funktioner, der ikke kun passer til bygningen, men også bidrager til mangfoldige fællesskaber og imødekommer det lokale ejendomsmarked i Holstebro.
Den initielle programmering sigter mod at balancere disse aspekter. De to nederste etager er designet til at understøtte Sengetårnet og Sygehusgrunden generelt. På grund af begrænset dagslys er disse etager funktionelt begrænsede, men de er ideelle til kørende trafik og egner sig derfor fremragende som parkeringskælder.
Den tredje etage er tænkt som et samlingspunkt for hele byen, og som stedet der forbinder Sengetårnet med Sygehusgrunden og den øvrige midtby. Fokus er her på eksterne og publikumsorienterede funktioner, Denne etage skal ose af liv døgnet rundt.
De næste fire etager er dedikeret til bofællesskaber, i tråd med visionen om at fremme mangfoldighed i hele bygningen. Disse etager varierer i funktion for at understøtte forskellige fællesskaber, under overskriften ’Generationernes Bofællesskab’. Den præcise toning af indretningen afhænger af markedsdialogen, men vi kan se i undersøgelser af boligmarkedet i Vestjylland, at der mangler boliger for singler, hvilket dog er en divers gruppe som nødvendigvis skal segmenteres yderligere.
På niende etage etableres optimale rammer for et dynamisk kontorfællesskab. Her prioriteres en blanding af individuelle, fælles, private og offentlige faciliteter, der tilsammen skaber et arbejdsmiljø for hele byen.
Projektet afrundes med en tagterrasse på tiende etage. Denne etage, designet som en taghave, er i tråd med projektets vision om social kvalitet og lægger op til borgernes involvering samt offentligt orienterede aktiviteter, herunder en restaurant.
Således bindes hele bygningen sammen gennem et fællesskabstema, hvor de yderste etager har en markant offentlig karakter, mens de midterste etager fokuserer mere på privatliv, men stadig med fællesskabet som omdrejningspunkt.
adaptiv genbrug
Metoden for adaptiv genbrug tager sit afsæt i en grundig analyse af det eksisterende materiale, i dette tilfælde Sengetårnet, for at definere den optimale fremtidige transformation, anvendelse og proces for at opnå dette.
I dette projekt anvendes metoden for at finde det gyldne punkt hvor fortiden møder fremtiden, hvor det historiske Sengetårn møder moderniseringen.
-
Først defineres den sociale værdi af Sengetårnet. Her samler projektgruppen op på det forudgående arbejde præsenteret i hhv. Master- og Visionsplanen for Sygehusgrunden, og forener det med projektgruppens viden om det lokale miljø, og dets brugere.
-
Derefter vurderes den eksisterende bygning og dens potentiale for fremtidig anvendelse. Dette sker med henblik på det eksisterende materiale og dets tilstand, samt rumlighederne i byggeriet. Dette anvendes ligeligt som grundlag for en programmering af Sengetårnet.
-
Slutteligt analyseres bygningens indflydelse på den lokale kontekst, og dens betydning i det urbane rum, både den eksisterende samt den formodede fremtidige.
Ovenstående sætter rammerne for den eksisterende æstetik, og hvordan denne kan anvendes i en fremtidig arkitektur, hvortil de tidlige rammer for en programmering opstår.
