top of page
2013 09 14 Ankomst.jpg

Sønderlandsskolen, Holstebro

Adresse: Sønder Alle 25, Holstebro

Bygherre: Holstebro Kommune

Areal: 10.000 m2

Byggesum: ca. 120 mio.

Konkurrenceforslaget til den nye Sønderlandsskole er en omfortolkning af den klassiske byskole, hvor fire længer med undervisningslokaler omkranser og beskytter skolegården. Skolen er gjort mere kompakt og skolegården er overdækket og transformeres derved til det pulserende omdrejningspunkt for skolens liv.

 

Hvor den gamle byskole repræsenterer en stram og endegyldig struktur, opblødes den nye skole, og der skabes mulighed for en mangfoldighed af aktiviteter, hvor de funktioner som omkranser skolegården møder hinanden og smelter sammen.

 

Ved at samle de byggede arealer i en kompakt form, skabes et udeareal som, med en detaljeret behandling, tilføres kvaliteter som muliggør både leg, fysisk aktivitet og undervisning
i et inspirerende miljø.

 

Den nye skole er i sin planløsning opbygget med den størst mulige fleksibilitet, og alle undervisningsområder kan således indrettes frit fra den stramt klasseopdelte form til den helt fragmenterede indretning hvor supermøbler, fleksible rumdelere, og midlertidige miljøer tillader elever og lærere at udfolde den kreative og moderne undervisning fuldt ud.

2013 09 14 Interi_r.jpg
2013 09 14 Amfiscene.jpg
2013 09 14 Tag.jpg
ANDRE PROJEKTER
ANDRE PROJEKTER
bottom of page